Pædagogik · KRAP · Relationer


 

De pædagogiske metoder og teorier, som vi bruger i vores daglige arbejde, tager udgangspunkt i vores værdier og principper.

Relationer er grundstammen i vores arbejde med henblik på, at de unge bliver velfungerende voksne. Vi hjælper de unge med at finde deres stærke sider til at styrke deres svage sider, således at de unge lærer at tage ansvar for deres eget liv.

Eftersom vi som oftest arbejder med omsorgssvigtede børn starter vi med at observere de unges forhold til egne behov. Vi sørger altid for, at de basale behov er opfyldte, og vi hjælper de unge med selv at forstå og opfylde deres basale behov, således at der er en stabil bund for videreudvikling.

 

Metoderne tilpasses den enkelte elev

På det mere konkrete plan afpasser vi brug af metode efter de enkelte unge, hans/hendes udviklingsfase og den konkrete situation. Dertil kommer, at vi som voksne er forskellige, og derfor arbejder vi forskelligt inden for de overordnede rammer.
Forskellighed i metoder og personalegruppen ser vi derfor som en styrke.

 

KRAP

Vi arbejder ud fra KRAP-metoden (Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik) som vores teoretiske grundlag.

Anerkendelse er at se og acceptere det der er. Anerkendelsen giver basis for, at vi kan udvikle vores selvfølelse, vores sociale kompetencer og alt det andet, vi er som mennesker.

Det giver mening at tage udgangspunkt i det, der virker. Altså at sætte positivt og anerkendende fokus på de unges ressourcer. Samtidig skal der skabes forståelse for, at der også kan være tale om særlige udfordringer og behov i de menneskelige grundvilkår. At nogle unge faktisk må nyde inden de kan yde.

Det giver mening at bruge hovedet, altså det kognitive, og bruge dette til at se sammenhænge mellem tankesæt og de følelsesmæssige reaktioner. Det går kort sagt ud på, at lære at det “ikke er hvordan man har det”, men “hvordan man tager det”.

Vi ser naturligvis på de unge individuelt, og ved også at vi i vores arbejde med dem skal have forskelligt fokus på henholdsvis det kognitive, det ressourcefokuserede og det anerkendende.

Nogle unge kan ikke bare umiddelbart bruge den kognitive tilgang til noget, de har måske brug for en anden tilgang i en periode. Overordnet set passer dog KRAP modellen fint til vores menneskesyn.

 

Relationsorienteret tilgang

I en dialektisk forståelse fokuseres der på det tosidige eller mangesidige i relationer, både i den forstand at vi ikke kan tænke “enten – eller”, men “både – og”. Sider i relationer (og selvbevidstheden) er gensidige, skaber hinandens forudsætninger og henviser til hinanden. Vi er unikke, men står samtidig i gensidig forhold til andre.

Gennem liver påvirker – og påvirkes vi – af de samspil og relationer vi indgår i. Derfor skærpes opmærksomheden omkring, hvad pædagogen selv bidrager med i samspil og relationer med de unge.

Vi er hele tiden i bevægelse med andres bevægelser på godt og ondt i et samspli, hvor vi gensidigt skaber hinanden forudsætninger og udviklinger i det relationelle rum.

Der er stor sammenhæng mellem individets tilstand og den måde individet bliver mødt på. I denne anskuelse åbner der sig udviklingsmuligheder for pædagogen, der ved at justere sit bidrag i samspillet kan skabe nye forudsætninger for den unge, og at pædagogen har vilje til at se på sit eget bidrag.

 

Diversitet vægtes højt

Vi tilstræber, at have en blandet personalegruppe, hvor forskelligheder vægtes højt. Dette for at sikre, at de unge i højere grad har mulighed for, at finde en voksen de særlig godt kan lide, og dermed vil og kan betro sig til. Vores personale er gennemgående, hvilket giver mulighed for stabile relationer og identifikationsmodeller.

Der lægges vægt på, at de unge i pædagogikken ikke ”kategoriseres eller defineres” ud fra diagnoser, tilstande, adfærd el.lign. ”Objektgøres” den unge, så begrænser vi den unges udfoldelsesmuligheder, og risikerer, at henvise alle reaktioner til denne ”kategori” – Dermed bliver alt nysgerrighed på den unges subjektivitet overflødig.

Når vi arbejder relationelt, så er det i alle relationer, altså både i forhold til ung – ung, ung – voksen, forældresamarbejde og i relationen mellem barn og forældre. I denne sammenhæg, arbejdes der ligeledes med at den unge får en realistisk forventning til udbyttet af relationen.

 

Nysgerrighed og åbenhed

Vi er nysgerrige på den enkelte unge, vi stiller spørgsmål, når der er noget vi ikke ved. Vi undrer os højlydt, så hypoteser ikke pludselig er blevet til sandheder. Vi ses kritisk på hinandens praksis, og samarbejder konstruktivt i forhold til, at sikre en åben, anerkendende tilgang, hvor det subjektive er i centrum.

Personalet fastholder tilgangen under personalemøder, hvor der løbende sker drøftelser af de unges aktuelle status samt kollegial supervision.

 

Ekstern supervision

Vi har månedlige lærerkonferencer med fagligt relevante oplæg, således at alle medarbejdere trænes i refleksion over egen praksis, og der dannes fælles fodslag omkring mål og metoder.

Vi arbejder også kontinuerligt ud fra ideen om mentalisering.  Vores personale modtager ekstern supervision med oparbejdelse af mentaliseringsevne for øje.

 

 

Vi bruger anerkendende pædagogik på Roskilde Friskole.

Relationer er grundstammen i vores arbejde med henblik på, at de unge bliver velfungerende voksne. Vi hjælper de unge med at finde deres stærke sider til at styrke deres svage sider, således at de unge lærer at tage ansvar for deres eget liv.

Vi bruger anerkendende pædagogik på Roskilde Friskole.
Vi bruger anerkendende pædagogik på Roskilde Friskole.
Vi bruger anerkendende pædagogik på Roskilde Friskole.
Vi bruger anerkendende pædagogik på Roskilde Friskole.
Vi bruger anerkendende pædagogik på Roskilde Friskole.
Vi bruger anerkendende pædagogik på Roskilde Friskole.
Vi bruger anerkendende pædagogik på Roskilde Friskole.
Vi bruger anerkendende pædagogik på Roskilde Friskole.

Småskolen Christianshede

Christianshedevej 46
7441 Bording

info@christianshede.dk
tlf. 86 86 92 22
cvr nr. 10198844

Leder Charlotte Grønhøj
tlf. 50 85 92 22