Vi klikker med dyrPå Christianshede Zoo klik-træner vi nogle af vores dyr Læs mere her om hvad klik-træning er og hvordan vi gør det. Vi arbejder hele tiden med at aktivere vores dyr. Fra september 2004 har vi klik trænet med dyrene. At klik træne betyder meget kort fortalt, at vi giver dyrene en positiv belønning, når de gør det, som vi gerne vil have dem til.
Dødningehovedaberne skal sidde på skulderen, og når aben så sætter sig på skulderen, klikker dyrepasseren og giver aben en belønning (for eksempel en melorm).
Lamaen skal røre ved bolden på stangen, og når den rører ved bolden, klikker dyrepasseren og lamaen får en godbid.
Dyrepasseren bestemmer altså, hvordan han vil aktivere dyret, og hvad han vil træne dyret til at kunne. Når dyrepasseren klikker med klikkeren, får dyret en godbid. PÅ den måde opfatter dyret, at den får noget godt, når den gør det, som dyrepasseren gerne vil have den til. Det kaldes at klik træne. Grunden til, at man bruger en klikker (altså et lille apperat, som klikker) er, at klikkeren altid lyder ens. Man kan ikke høre om klikket er sødt og venligt eller surt og vredt. Et klik er altid et klik.
Eleverne er sammen med dyrepasserne og dyreadfærdsterapeuten til klik træning. Det foregår om tirsdagen.
Du kan læse mere om klik-træning på denne hjemmeside www.animal-farm.org.
Se også andre billeder fra træning i praksis på Christianshede Zoo fra Maikens hjemmeside her!
Se vores egen klik-trænings galleri her. |